This slideshow requires JavaScript.
Så kom vi videre med opsætningen af vores mindscape og fik muligheden for at se det i mørke.
This slideshow requires JavaScript.
Så kom vi videre med opsætningen af vores mindscape og fik muligheden for at se det i mørke.This slideshow requires JavaScript.
Det tomme rum fyldes langsomt …
Malling gør klar til det store RYK-IND i STUDIE 1, plads nr. 19 – tomorrow!
Har været undervejs så længe. Nu skal det blive godt at KOMME I GANG. Sgu!!!
EFTERSPØRGES: Transparante og halvtransparante materialer til “teltdugen” i vores projekt MINDSCAPE. Vi kan bruge alt fra dine gl. lommetørklæder, tyndslidte (hvide eller lyse) lagner og oldemors mølædte kniplinger til rispapir og pergament (gerne ruller eller store ark?!) …. Har du noget du vil af med? Alle materialer modtages med kyshånd
På projektets vegne
henv. Hanne 21 47 18 71/ hannematthiesen @ gmail.com
Langt om længe en dag på værkstedet. Tid til at fordybe sig i mit eget indre MINDSCAPE. Og tænke over relevansen af et projekt som MINDSCAPE.
Jeg ser for mig … en tilfældig dag … en gade midt i en by … Menneskemylder … Alle i gang med noget, på vej til noget, på vej væk fra noget …. Og over hver eneste hænger – som i en talebobbel i en tegneserie - et landskab, et billede, et MINDSCAPE. Hver enkelt lever vi i en virkelighed vævet sammen af erfaringer, følelser, visioner, drømme, mareridt. Hver eneste af os står et sted, hvorfra verden går. Og for hvert skridt vi tager (eller ikke tager), ændrer vores MINDSCAPE sig. I en eller anden retning. I vores MINDSCAPE driver alle vores erfaringer og oplevelser rundt og er stadig en del af os. Gemt af vejen på mørke hylder, bag lukkede døre eller svævende frit omkring i lyse rum. Noget med stor betydning, andet næsten glemt. Alt efter hvilke spor en oplevelse har efterladt, eller alt efter hvor langt vi er kommet i oprydningen. Men vores MINDSCAPE rummer også alle vores drømme og visioner. Alt det som lægger grunden for vores kurs ud i fremtiden, lægger bunden for dette NU.
Vis mig dit MINDSCAPE, og jeg ved, hvem du er!? Og så bliver alting måske meget nemmere? Så forstår vi måske hinanden bedre, giver hinanden mere plads, større råderum, længere snor.
Og hvilke muligheder åbner der sig ikke, hvis man forener sine MINDSCAPEs?! Hvis man åbner alle døre til kollektive bevidstheder og trækker på samtlige ressourcer på alle planer.
Det er en balancegang at leve i verden. At tage vare på sit eget MINDSCAPE og samtidig være en del af det store fælles …
Lige nu vil jeg på opdagelse i mit eget.
Så er Joe og jeg gået i gang med at eksperimentere med lyskasser! Tegner spændende … synes vi selv. Et enkelt punkt skal dog afklares, inden vi kaster os yderligere ud i det … nemlig spørgsmålet om brandsikring. For en pære i en kasse udvikler varme – og der skulle jo nødigt gå ild i noget!
Finjustering af MINDSCAPE projektet hos Hanne i dag. Desværre jo kun med tilstedeværelse af tre af os …. og med Elisabeth i Norge (og mødet kom så sent i stand, at vi ikke fik tænkt i Skype-baner. Vi må lige oppe os næste gang!!)
Humlen er, at vi jo alle går og får lyster! Til at eksperimentere, bidrage med spændende indslag. F.eks. Elisabeths ideer med paraplyer og vildt spændende UV-lys. Og Joe og jeg har fået lyst til at prøve at lave nogle “lyskasser” (det hele har jo fået en drejning efter at TRANSFORM er blevet til en lysudstilling). Og det fik os i retning af, at vi jo ikke behøvede holde os til teltet!
Så … dagens møde gav følgende resultat:
Teltet holder vi fast i … men transformeret i forhold til den oprindelige plan. Teltet skal være vores lysfyldte oase, vores skitserum, legerum, opholdsstue, kaffedrikningssted med stole og bord og et sted at ligge …. (som Hanne oprindelig var inde på!) … Altså et workingMINDSCAPEspace. Det vil sige, at teltdugssiderne kan vokse frem under projektet (evt. også med forberedte elementer) … som skitsevægge … fyldt med hvad der nu lige dukker op undervejs i workshopprocessen … sentenser, skitser til de individuelle projeter, alt det der bare dukker op i vores MINDSCAPE(s) undervejs.
Og det kan så være MEGET LYSFYLDT (så vi også selv kan overleve turen i mørket)! For vi kan jo have standerlamper med mere, alt det vi lyster (og så have mere dæmpet lys på vores individuelle elementer – alt efter ønske). Og evt. med en lysekrone midt i det hele!!
Derudover skal der så være mulighed for at bidrage med individuelle/supplerende elementer. Joe og Lis går i gang med at arbejde med lyskasser (hvis andre har lyst til at være med til det, så sig til!!). Hanne brygger på noget (eller ville du gerne være med til lyskasserne?). Elisabeth havde jo god gang i paraplyerne og UV-lyset. Og det ser altså bare spændende ud. Please hold fast i det!! Det ville være så super at have med i installationen.
Med hensyn til arealønske så blev Hannes stue brugt som målestok. Et telt på 3 x 3 meter fylder godt i landskabet og kræver luft omkring sig. Og dertil kommer diverse satelitter. Så vi endte på 7 x 9 meter!